Cirkus

På pastelfarvede heste
er alting godt.
De gør livet til filtret candyfloss,
som med søde og saftige kys
fedter dig ind
i en flygtig forvirrende rus.

De lader dig alene tilbage
i manegen
med klistret kind
og savsmuld i skoen.

Og illusionen
om dit næste fix
løber stille ned ad pinden
imens lyserøde skyer vrinsker mildt
og lokkende
i vinden.

“Cinde-fucking-rella”

Hvis ikke du
springer op på den hvide hest,
så kommer jeg
ikke ud af min karret.

Vi finder aldrig
den rette sko,
og kongeriget forbliver mørkt
som vanilje
fordi ingen tager chancer;
ingen elsker hedt, og helt ud i hampen,
og alle hører pop på P3.

Pisk op i min stemning
med en vandskadet guitar,
der aldrig stemmer,
og med en stemme,
der knækker kun for mig,
lige dér i den der lyse time før farvel,
og efter
’fuck’ og ’for fanden’.

Tag stjernerne ned
og pynt mit hår
fordi kun du
får mig til at funkle
som den største Supernova.