Vi slår hul i hinandens panser
når vi taler, elsker og danser.
Dansen er noget vi drømmer
for vores kroppe er lænkede begrænsninger,
og vores tanker myldrer over af
forliste forventninger.
 
Vi visker halvkvalte sandheder ud igennem opblødte læber
så vi ikke sårer med spidse og larmende ord.
 
Vores hjerter er skrøbelige hylstre
som langsomt løsner sig i kanten
når vi kigger hinanden i øjnene.
Det vi håber at se
er ikke mørket vi møder.
 
På listefod jager jeg din skygge,
men du siver væk i en strøm af fortrudte ord.
Vi skal aldrig mere danse –
kun i drømmen er vi frie,
kun om natten er vi lige.